Mange ønsker at installere solceller på både af økonomiske og bekvemmelighedshensyn. Til dette kræves et stålstativ til understøtning af solcellerne, hvilket skal speciallaves, da bådtyper har forskellige niveauer, vinkler og dimensioner. Derfor skal der laves unikke tegninger til hvert enkelt stativ, hvilket driver omkostningen drastisk op.
For at imødekomme denne udfordring har vi udarbejdet en parametrisk model for Baltic Solar Arches, som kan generere en ny CAD/CAM model samt arbejdstegninger af et solcellestativ med afsæt i brugerinputs. Dvs. at der kan laves unikke arbejdstegninger til produktion uden behov for tegnearbejde.
Modellen er dermed kostbesparende, er grundlag for en mere effektiv proces fra opmåling til produktion og er en skalaber løsning for Baltic Solar Arches.